|
|
|
Wunderhorn Trioen består af mezzosopran Hetna Regitze Bruun, baryton Teit Kanstrup og pianist Charlotte Thaning.
|
|
Gustav Mahlers ”Des Knaben Wunderhorn” er en sangcyklus komponeret til tekster fra den tyske folkepoesi. De ofte naivt romantiske tekster står i et kontrasterende spændingsforhold til den dramatiske, ironiske og lidenskabelige musik. Der veksles mellem dame- og herresange og duetter. Udover at præsentere teksterne, perspektiveres sangene også med en billedserie lavet specielt til koncertopførelse af billedkunstneren Anne Sophie Malmberg.
|
Mezzosopran, Hetna Regitze Bruun er uddannet fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium og debuterede i september 2008 fra Det jyske Musikkonservatorium. Hun har allerede mange operaroller bag sig og en mangeårig koncertvirksomhed i ind-og udland. Hun er ansat i DR Koncertkoret og i 2009 udkommer hendes første CD på Naxos International med musik af O. Messiaen.
Baryton, Teit Kanstrup er nylig færdiguddannet fra Royal Academy i London med udmærkelse for en ”outstanding final recital”. Han har også en lang række operaroller bag sig, hvor bl.a. titelpartiet i ”Figaros Bryllup” under ledelse af Sir Colin Davis kan nævnes. Han har arbejdet specielt med liedrepetoire med mange af verdens fremmeste liedsangere.
Pianist, Charlotte Thaning, har optrådt på stort set alle danske musikfestivaler og i en lang række lande, først og fremmest som pianist i Eskær Trioen. Hun optræder med mange af landets fremtrædende musikere og sangere og har modtaget en lang række priser og udgivet adskillige CD´er.
|
|
|
Billedkunstner, Anne Sophie Malmberg er uddannet fra Danmarks Designskole i visuel kommunikation og illustration og har studeret på ArtEZ Hoggeschool voor de kunste i Arnhem i Holland med hovedfaget Video. Bosiddende i Berlin hvor hun arbejder som billedkunstner og illustrator. Har udgivet flere kunstbøger, bl.a. ”The tiger lillies illustrated songs”. www.annesophiemalmberg.com
|
|
|
|